Danserlisterne

Danserlisten er påført datoen for hver dansers debut i partiet med Den Kongelige Ballet, uanset om den er foregået på teatret på Kgs. Nytorv eller på turné. Datoerne er hovedsagelig fundet i Det Kongelige Teaters regiprotokoller.

Siden premieren på Sylfiden i 1836 har teatrets regissører her med stor nidkærhed anført dansernes debutdatoer. Her har jeg fundet de dansernavne, jeg til dels også optrykte i Hvor danser Den Kgl. Ballet hen? i 2002 – og som også står at finde i listen fra 2005 på www.old.kglteater.dk.

Regiprotokollerne befinder sig i Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek, der nu er flyttet til Skuespilhuset. Nye dansere er imidlertid debuteret siden da, så jeg har ajourført listen frem til 2007. Desuden fandt jeg flere fejl i disse ellers så gennemtjekkede datolister, fordi jeg i Det Kongelige Teaters scrapbøger opdagede anmeldelser af dansere, der i følge den officielle liste først skulle være debuteret halve år senere. Dette detektivarbejde blev så opfulgt af tjek i rollelister, på plakater, i komparser og turnélister ... I visse tilfælde har det ført til korrigerede datoer på listen.

I slutningen af 1980’erne besluttede Det Kgl. Teater at droppe det gamle system med regissørprotokollerne; efter sigende fordi man efter computerens gennembrud ikke længere havde brug for bøgerne. Men databaser indtaster ikke sig selv. Og forskningen til denne bog viser, at Den Kgl. Ballet i de senere årtier ikke grundigt nok har varetaget sin dokumentationsforpligtelse over for Bournonville-traditionen.

Måske fordi der har været mere fokus på aktuel formidling end på historisk dokumentation. Forhåbentlig vil dette blive udbedret i fremtiden, ikke mindst af hensyn til danserne. Deres kunst ophører, når de ikke længere går på scenen. Men derfor skal de ikke nødvendigvis også forsvinde ud af Den Kongelige Ballets overleverede historie.

Anmeldelserne

Som historisk kildemateriale har balletanmeldelserne stor betydning. Desuden har anmeldelserne en uforlignelig reportageeffekt, der gennem ordene kan bringe nutidens tilskuere tættere på fortidens sylfide-forestillinger og sylfidetolkninger. Derfor har jeg samlet denne ’sylfidescrapbog’.

Citaterne fra anmeldelserne er anbragt undervejs i danserlisten, efter de seks hovedpartier:

Sylfiden, James, Madge, Effy, Gurn og Anna.

Visse af de 41 Sylfider og de 40 James’er har fået overvældende omtale, og andre dansere er slet ikke anmeldt: Retfærdighed findes heller ikke i sylfideanmeldelser. Til gengæld kan samme anmeldelse sagtens indeholde beskrivelser og vurderinger af flere forskellige dansere, særligt anmeldelser af nyopsætninger.

Alle anmeldelser er gengivet ved avisnavn, dato og anmeldernavn. Anmeldelserne af Sylfiden fra 1836 til 1891 er fundet via både systematisk og spredt søgning i diverse aviser og tidsskrifter, sådan som jeg har beskrevet det i essayet om Balletkritikernes Sylfiden (side 138).

For perioden 1891-1997 har jeg lykkeligvis kunnet finde frem til anmeldelserne i Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek, der har al avisomtale om Det Kongelige Teater samlet kronologisk i scrapbøger. Der er dog visse mangler eller inkonsekvenser i indlimningen af anmeldelserne, bl.a. i årene 1972-73, så der kan sagtens findes flere anmeldelser end dem, jeg har fundet. Fra 1997 og frem har Det Kongelige Teater blot

samlet sin presseomtale i udklipskuverter, der er meget mere uoverskuelige at finde rundt i end scrapbøgerne; desuden er en del anmeldelser for de sidste ti år tilsyneladende forsvundet fra disse løse bunker.

De enkelte avisers arkiver indeholder naturligvis sylfideanmeldelserne komplet, men da ovenstående søgning i forvejen har været voldsomt tidskrævende, har det ikke været muligt for mig også at opsøge hver enkelt avisarkiv. Jeg har dog i visse tilfælde været via avislæsesalen på Det Kgl. Bibliotek, hvor alle aviser findes på mikrofilm.

InfoMedia har samlet sylfideanmeldelser fra de forskellige aviser digitalt siden 1990’er?ne. Men også InfoMedias database har den indlysende svaghed, at den ikke kan kompensere for ukorrekte indtastninger eller kodeangivelser. Faktum er, at InfoMedias anmeldelsessamling er alt andet end komplet. Vil man være sikker, må man som sagt tjekke de enkelte avisers arkiver.

Desuden er balletanmeldelsesstoffet siden 1990’erne temmelig utilregneligt. Balletanmeldelserne er blevet voldsomt indskrænket fra redaktionel side: Hvor nye Sylfider i 1980’erne kunne forvente halve og hele anmeldelser om deres fortræffeligheder, så har James’erne siden 1990’erne kun fået ganske få linjer.

Citaterne fra anmeldelserne er afskrevet ordret i citationstegn – som i »Spaaqvinden« – for stavemåden varierer anseeligt hen over de citerede 170 års anmeldelser. Ved uklarheder har jeg valgt at indsætte opklarende bogstaver i [firkantede parenteser], ligesom ved citathop [...] inden for en anmeldelse. Titlen på balletter har jeg gennemgående skrevet med kursiv, ligesom diverse citattegn og gåseøjne er kommet i »citationstegn«.

Helt op til 1970’erne skrev en del af sylfideanmelderne under pseudonym eller initialer; jeg har imidlertid angivet anmeldernavnet i parentes, hvor det er lykkedes mig at opklare identiteten. Hvis jeg ikke har kunnet spore navnet, har jeg blot angivet (?).

Det er meget forskelligt, hvor meget eller hvor lidt danserne anmeldes. Nogle anmeldes kun den ene gang, hvor de overtager partiet. Andre bliver anmeldt løbende med flere års mellemrum, lige indtil de holder op i partiet. Nogle får også anmelderskrevne portrætter.

Principielt har jeg ledt efter anmeldelserne i dagene efter en dansers debut i en rollen eller efter en ny iscenesættelse. Dato for dato for hvert af de 190 navne på listen og ved de 14 iscenesættelser. Nogle af datoerne er dog sammenfaldende, lige som dansernavnene, fordi dansere ofte har danset flere partier, som f.eks. James-Gurn. Eller Sylfiden-Madge. Eller Madge-Anna. Nogle af anmeldelserne er imidlertid fundet helt tilfældigt, fordi jeg bladrede forbi dem i scrapbøgerne uden at ane, at et jubilæum, en festival eller et præsidentbesøg havde udløst endnu en anmeldelse af netop denne danser.

Netop tilfældighedsfundene er endnu en årsag til at opfordre Det Kongelige Teater til at genoptage scrapbogsindlimningen. Og det er endnu en påmindelse om, at al systematik og metodik har brug for at blive hjulpet af det tilsyneladende tilfældige: ,Sylfide-serendipitet‘.

Scrapbogsudvælgelse

I denne scrapbog findes kun omtrent en tredjedel af de citater, jeg har fundet. Udvalgt med blødt hjerte efter begejstring, lødighed, viden, humor, skarphed, synsvinkel ... Perfiditeter er ikke nået frem til finalen. Og pladshensyn har afgjort resten, for scrapbogen er her kun ment som en ,bog i bogen‘.

Alle citater er afskrevet med håb om at følge ,god citatskik‘. De udvalgte anmeldelsescitater kan umuligt være dækkende for den enkelte dansers præstation, og heller ikke for den enkelte balletanmelders. Men forhåbentlig kan citaterne læses som pejlemærker for sylfidetraditionen.

Fortiden og Marie Taglioni

Først dog tre citater om den allerførste sylfidedanser Marie Taglioni, grebet ud af mange: Et anmeldelsescitat, en personkarakteristik og et erindringsuddrag.

Uden Marie Taglioni var La Syl?phide i 1832 måske ikke blevet indledningen på den romantiske scenerevolution, som den blev overalt i Paris og overalt i Europa og den nye verden. Og uden hende og hendes kyske åndelighed ville Bournonville nok ikke være blevet så fortryllet af historien, at han ville have genskabt den i København.

Marie Taglioni (1804-84), 12.3.1832

»Når hun træder ind på scenen, er det som en hvid tåge badet i gennemsigtigt musselin; det er en luftig og kysk vision.«

Anmelderen Théophile Gautier, La Presse, 17. september 1838, citeret efter Erik Aschengreen i Farlige Sylfider, København, 1975, side 29.

»Jeg har set Mademoiselle Taglioni, efter hendes far havde givet hende en to timers træningsklasse. Hun faldt næsten besvimet om på tæppet i sit værelse, hvor hun lod sig klæde af og vaske og klæde på igen, uden at hun så ud til at vide, hvad der foregik.«

Forfatteren Albéric Sécond (1817-87), citeret af André Levinson (1887-1933) i Marie Taglioni, Paris, 1929. Fra den engelske version af Cyril W. Beaumont, London, 1930, p. 109 – min oversættelse.

»Intet kunde modstaae hendes underfulde Svæven, og medens Sværmerne søgte at bilde Folk ind, at dette Talent skyldte Naturen Alt, maatte vi Andre beundre den overordentlige Technik, som hun var i Besiddelse af, og med Agtelse erkjende hendes exemplariske Flid. Jeg var Vidne til hendes første Triumpher i 1827-29 og dandsede flere Gange med hende; hun løftede En fra Jorden med sig, man kunde græde ved hendes deilige Dands, jeg saae Terpsichore aabenbaret i hendes Person. Nu begyndte Fremkaldelsernes Periode, og Mlle. Taglioni lod sig henrive af Effectjagen. Dog saaledes som hun endnu var i Aaret 1838, maatte jeg endnu erkjende hende for den yndigste Psyche, den luftigste Sylphide, jeg nogensinde har set.«

Koreografen August Bournonville, Mit Theaterliv, København, 1848, I side 76 – Wambergs udgave, 1979, I side 103.








	Danserlisterne Danserlisten er påført datoen for hver dansers debut i partiet med Den Kongelige Ballet, uanset om den er foregået på teatret på Kgs. Nytorv eller på turné. Datoerne er hovedsagelig fundet i Det Kongelige Teaters regiprotokoller. Siden premieren på Sylfiden i 1836 har teatrets regissører her med stor nidkærhed anført dansernes debutdatoer. Her har jeg fundet de dansernavne, jeg til dels også optrykte i Hvor danser Den Kgl. Ballet hen? i 2002 – og som også står at finde i listen fra 2005 på www.old.kglteater.dk. Regiprotokollerne befinder sig i Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek, der nu er flyttet til Skuespilhuset. Nye dansere er imidlertid debuteret siden da, så jeg har ajourført listen frem til 2007. Desuden fandt jeg flere fejl i disse ellers så gennemtjekkede datolister, fordi jeg i Det Kongelige Teaters scrapbøger opdagede anmeldelser af dansere, der i følge den officielle liste først skulle være debuteret halve år senere. Dette detektivarbejde blev så opfulgt af tjek i rollelister, på plakater, i komparser og turnélister ... I visse tilfælde har det ført til korrigerede datoer på listen. I slutningen af 1980’erne besluttede Det Kgl. Teater at droppe det gamle system med regissørprotokollerne; efter sigende fordi man efter computerens gennembrud ikke længere havde brug for bøgerne. Men databaser indtaster ikke sig selv. Og forskningen til denne bog viser, at Den Kgl. Ballet i de senere årtier ikke grundigt nok har varetaget sin dokumentationsforpligtelse over for Bournonville-traditionen. Måske fordi der har været mere fokus på aktuel formidling end på historisk dokumentation. Forhåbentlig vil dette blive udbedret i fremtiden, ikke mindst af hensyn til danserne. Deres kunst ophører, når de ikke længere går på scenen. Men derfor skal de ikke nødvendigvis også forsvinde ud af Den Kongelige Ballets overleverede historie. Anmeldelserne Som historisk kildemateriale har balletanmeldelserne stor betydning. Desuden har anmeldelserne en uforlignelig reportageeffekt, der gennem ordene kan bringe nutidens tilskuere tættere på fortidens sylfide-forestillinger og sylfidetolkninger. Derfor har jeg samlet denne ’sylfidescrapbog’. Citaterne fra anmeldelserne er anbragt undervejs i danserlisten, efter de seks hovedpartier: Sylfiden, James, Madge, Effy, Gurn og Anna. Visse af de 41 Sylfider og de 40 James’er har fået overvældende omtale, og andre dansere er slet ikke anmeldt: Retfærdighed findes heller ikke i sylfideanmeldelser. Til gengæld kan samme anmeldelse sagtens indeholde beskrivelser og vurderinger af flere forskellige dansere, særligt anmeldelser af nyopsætninger. Alle anmeldelser er gengivet ved avisnavn, dato og anmeldernavn. Anmeldelserne af Sylfiden fra 1836 til 1891 er fundet via både systematisk og spredt søgning i diverse aviser og tidsskrifter, sådan som jeg har beskrevet det i essayet om Balletkritikernes Sylfiden (side 138). For perioden 1891-1997 har jeg lykkeligvis kunnet finde frem til anmeldelserne i Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek, der har al avisomtale om Det Kongelige Teater samlet kronologisk i scrapbøger. Der er dog visse mangler eller inkonsekvenser i indlimningen af anmeldelserne, bl.a. i årene 1972-73, så der kan sagtens findes flere anmeldelser end dem, jeg har fundet. Fra 1997 og frem har Det Kongelige Teater blot samlet sin presseomtale i udklipskuverter, der er meget mere uoverskuelige at finde rundt i end scrapbøgerne; desuden er en del anmeldelser for de sidste ti år tilsyneladende forsvundet fra disse løse bunker. De enkelte avisers arkiver indeholder naturligvis sylfideanmeldelserne komplet, men da ovenstående søgning i forvejen har været voldsomt tidskrævende, har det ikke været muligt for mig også at opsøge hver enkelt avisarkiv. Jeg har dog i visse tilfælde været via avislæsesalen på Det Kgl. Bibliotek, hvor alle aviser findes på mikrofilm. InfoMedia har samlet sylfideanmeldelser fra de forskellige aviser digitalt siden 1990’er?ne. Men også InfoMedias database har den indlysende svaghed, at den ikke kan kompensere for ukorrekte indtastninger eller kodeangivelser. Faktum er, at InfoMedias anmeldelsessamling er alt andet end komplet. Vil man være sikker, må man som sagt tjekke de enkelte avisers arkiver. Desuden er balletanmeldelsesstoffet siden 1990’erne temmelig utilregneligt. Balletanmeldelserne er blevet voldsomt indskrænket fra redaktionel side: Hvor nye Sylfider i 1980’erne kunne forvente halve og hele anmeldelser om deres fortræffeligheder, så har James’erne siden 1990’erne kun fået ganske få linjer. Citaterne fra anmeldelserne er afskrevet ordret i citationstegn – som i »Spaaqvinden« – for stavemåden varierer anseeligt hen over de citerede 170 års anmeldelser. Ved uklarheder har jeg valgt at indsætte opklarende bogstaver i [firkantede parenteser], ligesom ved citathop [...] inden for en anmeldelse. Titlen på balletter har jeg gennemgående skrevet med kursiv, ligesom diverse citattegn og gåseøjne er kommet i »citationstegn«. Helt op til 1970’erne skrev en del af sylfideanmelderne under pseudonym eller initialer; jeg har imidlertid angivet anmeldernavnet i parentes, hvor det er lykkedes mig at opklare identiteten. Hvis jeg ikke har kunnet spore navnet, har jeg blot angivet (?). Det er meget forskelligt, hvor meget eller hvor lidt danserne anmeldes. Nogle anmeldes kun den ene gang, hvor de overtager partiet. Andre bliver anmeldt løbende med flere års mellemrum, lige indtil de holder op i partiet. Nogle får også anmelderskrevne portrætter. Principielt har jeg ledt efter anmeldelserne i dagene efter en dansers debut i en rollen eller efter en ny iscenesættelse. Dato for dato for hvert af de 190 navne på listen og ved de 14 iscenesættelser. Nogle af datoerne er dog sammenfaldende, lige som dansernavnene, fordi dansere ofte har danset flere partier, som f.eks. James-Gurn. Eller Sylfiden-Madge. Eller Madge-Anna. Nogle af anmeldelserne er imidlertid fundet helt tilfældigt, fordi jeg bladrede forbi dem i scrapbøgerne uden at ane, at et jubilæum, en festival eller et præsidentbesøg havde udløst endnu en anmeldelse af netop denne danser. Netop tilfældighedsfundene er endnu en årsag til at opfordre Det Kongelige Teater til at genoptage scrapbogsindlimningen. Og det er endnu en påmindelse om, at al systematik og metodik har brug for at blive hjulpet af det tilsyneladende tilfældige: ,Sylfide-serendipitet‘. Scrapbogsudvælgelse I denne scrapbog findes kun omtrent en tredjedel af de citater, jeg har fundet. Udvalgt med blødt hjerte efter begejstring, lødighed, viden, humor, skarphed, synsvinkel ... Perfiditeter er ikke nået frem til finalen. Og pladshensyn har afgjort resten, for scrapbogen er her kun ment som en ,bog i bogen‘. Alle citater er afskrevet med håb om at følge ,god citatskik‘. De udvalgte anmeldelsescitater kan umuligt være dækkende for den enkelte dansers præstation, og heller ikke for den enkelte balletanmelders. Men forhåbentlig kan citaterne læses som pejlemærker for sylfidetraditionen. Fortiden og Marie Taglioni Først dog tre citater om den allerførste sylfidedanser Marie Taglioni, grebet ud af mange: Et anmeldelsescitat, en personkarakteristik og et erindringsuddrag. Uden Marie Taglioni var La Syl?phide i 1832 måske ikke blevet indledningen på den romantiske scenerevolution, som den blev overalt i Paris og overalt i Europa og den nye verden. Og uden hende og hendes kyske åndelighed ville Bournonville nok ikke være blevet så fortryllet af historien, at han ville have genskabt den i København. Marie Taglioni (1804-84), 12.3.1832 »Når hun træder ind på scenen, er det som en hvid tåge badet i gennemsigtigt musselin; det er en luftig og kysk vision.« Anmelderen Théophile Gautier, La Presse, 17. september 1838, citeret efter Erik Aschengreen i Farlige Sylfider, København, 1975, side 29. »Jeg har set Mademoiselle Taglioni, efter hendes far havde givet hende en to timers træningsklasse. Hun faldt næsten besvimet om på tæppet i sit værelse, hvor hun lod sig klæde af og vaske og klæde på igen, uden at hun så ud til at vide, hvad der foregik.« Forfatteren Albéric Sécond (1817-87), citeret af André Levinson (1887-1933) i Marie Taglioni, Paris, 1929. Fra den engelske version af Cyril W. Beaumont, London, 1930, p. 109 – min oversættelse. »Intet kunde modstaae hendes underfulde Svæven, og medens Sværmerne søgte at bilde Folk ind, at dette Talent skyldte Naturen Alt, maatte vi Andre beundre den overordentlige Technik, som hun var i Besiddelse af, og med Agtelse erkjende hendes exemplariske Flid. Jeg var Vidne til hendes første Triumpher i 1827-29 og dandsede flere Gange med hende; hun løftede En fra Jorden med sig, man kunde græde ved hendes deilige Dands, jeg saae Terpsichore aabenbaret i hendes Person. Nu begyndte Fremkaldelsernes Periode, og Mlle. Taglioni lod sig henrive af Effectjagen. Dog saaledes som hun endnu var i Aaret 1838, maatte jeg endnu erkjende hende for den yndigste Psyche, den luftigste Sylphide, jeg nogensinde har set.« Koreografen August Bournonville, Mit Theaterliv, København, 1848, I side 76 – Wambergs udgave, 1979, I side 103.